Astrup Cykelklub

Generel informationIntroduktionMountainbike Ejstrup - kan pt. ikke benyttesVedtægter

Astrup Cykelklub er oprettet som officiel cykelklub pr. 26-03-2015

I sommerhalvåret trænes hver mandag og onsdag aften kl 18 med start fra P-pladsen ved skolen. Derudover kan der selvtrænes i løbet af ugen eller efter indbyrdes aftaler.

Astrup Cykelklub er en klub for cykelmotionister. Vi henvender os til folk på flere niveauer, lige fra nybegynderen til den øvede motionist.

Vores målsætning er at få så mange nye cykelmotionister ud på vejen som muligt.

Der for er nye medlemmer meget velkomne:  Mød op så finder vi ud af hvilket hold du passer ind på.

Om vinteren kører vi mountainbike i lokalområdet. Men er også nogen gange ude og prøve de omkringliggende MTB-baner, eller også ruller vi en tur på skov/grus stier.

Prisen for et medlemskab er
100 kr. som skal indbetales på konto:  5958-1102502 gerne inden d. 15. April.

Bestyrelsen Mobil                 Mail
Formand Poul Erik Lauritsen 51166921 poerlau@gmail.com
Næstformand Carl Oluf Lodahl 21791008 bc.lodahl@gmail.com
Kasserer Jonna  Hindhede 40364370 jonnahindhede@hotmail.com

Første landevejs træningsdag i 2018 er lørdag den 24. marts kl. 9.00

På denne første dag vil vi rulle en lille tur på ca. 30-40 km, og derefter samles til et rundstykke og en kop kaffe. Afgang fra Faster Skole

Herefter cykler vi hver mandag og onsdag  kl. 18.00 fra Faster skole i 2 hold.

Hold 1

Hold 1 består af både et hold der kører fast 25 km hver træningsaften foreløbig indtil sommerferien.

Dette hold henvender sig til folk der gerne vil prøve cykling som motionsform. Mød op som du er og med hvad du har. Der er plads til alle.

Hvis nogen med tiden ønsker at øge distancen lidt, er det også tilladt. Men som udgangspunkt er der altid en tur på 25km med start og slut ved Faster skole. Derefter kan man så tage en sløjfe mere eller hvad man bliver enig om.

Hold 2

Er for de lidt mere øvede motionister. Ved sæsonstart i slutningen af marts startes der ud med ca. 40 km. Distancen bliver så øget en smule hen over foråret, med henblik på deltagelse i Fjorden Rundt i juni måned. Men de fælles aftenture vil ikke blive så lange som tidligere, men det er selvfølgelig tilladt alene eller efter aftale med nogle af de andre at forlænge turene i den ene eller anden ende. Der vil i stedet blive forsøgt planlagt nogle lidt længere weekendture.

Efter fjorden rundt vil distancen ca. 45-55 km, eller hvad man aftaler på den enkelte aften. Der vil altid være mulighed for selv at korte ruten af og køre hjem noget før.

Evt. Spørgsmål bedes rettes til bestyrelsen.

Kontaktperson:
Poul Erik Lauritsen
Stensbovej 7, Astrup
6900 Skjern
Tlf. 51 16 69 21
poerlau(@)gmail.com

Mountainbike Bane – stierne omlægges ved Ejstrupsøerne – må pt. ikke bruges

Naturgruppen, Aktiv faster og Astrup cykelklub har sammen med Ringkøbing/Skjern Kommune anlagt en Mountainbike bane ved Ejstrupsøerne. Banen er 2,6 km lang og takket være det unikke landskab ca. 70hm. Ruten er designet af lokale kræfter med hjælp fra Skjern Cykleklub.

Det er et stort løft for området omkring Ejstrupsøerne, som vi kan glæde os over og vi håber det fortsat vil blive benyttet af mange.

Der er anlagt et nyt madpakkehus og toiletforholdene er blevet forbedret. Der er blevet opmærket en hjertesti , som Hjerteforeningen vil bruge i deres daglige arbejde. Adgangsvejen til søen er blevet væsentlig forbedret, så gangbesværede får meget nemmere ved at komme frem.

Vedtægter for Astrup Cykelklub

§ 1

Foreningens navn er Astrup Cykelklub

Foreningen er stiftet den 26/3 2015 og foreningens hjemsted er Astrup, Ringkøbing-Skjern Kommune

Foreningen er registreret under CVR nr 36 67 32 57

§ 2

Klubbens formål er at skabe gode muligheder for, at medlemmerne kan dyrke cykling, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben, at udbrede kendskabet til cykling og at øge interessen for motionscykling ved sportslige arrangementer.

§ 3

Som aktivt medlem af Astrup Cykelklub kan optages enhver, der er fyldt, eller fylder i indeværende kalenderår 14 år, og som ønsker at medvirke til opfyldelse af foreningens formål og har interesse for motionscykling.

§ 4

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Ordinær generalforsamling af holdes en gang årligt inden udgangen af marts måned og indkaldes med

Indkaldelse sker pr. mail, og det er det enkelte medlems eget ansvar at oplyse korrekt mailadresse til klubben.

§ 5

Ekstraordinær generalforsamling afholdes såfremt bestyrelsen skønner det er påkrævet eller såfremt 1/5 af medlemmerne skriftligt fremsætter anmodning herom til formanden.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

§ 6

Generalforsamlingen afgør sagerne ved simpelt stemmeflertal. Hvis et medlem ønsker det, skal der være skriftlig afstemning. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Alle medlemmer der ikke er i kontingent restance har stemmeret på generalforsamlingen.

Ved vedtægtsændringer kræves 2/3 flertal blandt fremmødte på generalforsamlingen.

Vedtægtsændringer skal være varslet i indkaldelsen.

§ 7

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Beretning om klubbens aktivitet i det forlløbne år

3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab

4. Behandling af indkomne forslag

5. Fastsættelse af kontingent

8. Valg af revisor og revisorsuppleant

§ 8

Foreningen ledes af en bestyrelse på 3 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær.

Alle valg til bestyrelsen gælder for 2 år. I lige år vælges 1 medlem og i ulige år vælges 2 medlemmer.

Bestyrelsen afholder møder så ofte det findes nødvendigt.

§ 9

Hvert år vælges 1 revisor og 1 revisorsuppleant

§ 10

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab. Foreningens regnskab føres af kassereren. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor.

§ 11

Kontingent skal være indbetalt senest d. 15. april.

Medlemmer der ikke har betalt kontingent vil blive slettet som medlem.

§ 12

Formanden og kasserer tegner foreningen overfor 3. mand.

Foreningen kan ikke erhverve fast ejendom.

§ 13

Opløsning af foreningen kan kun ske på en ekstraordinær generalforsamling med foreningens opløsning som dagsorden.

Til vedtagelse kræves, at halvdelen af foreningens medlemmer er mødt og at 4/5 af de fremmødte stemmer for opløsning af foreningen. Såfremt de førnævnte betingelser ikke kan opfyldes, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor opløsning af foreningen kan ske med simple flertal blandt de fremmødte medlemmer.

§ 14

Opløses foreningen, tilfalder foreningens formue almen nyttige formål i Faster Sogn.

Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 26/3 2015

Bestyrelse

Poul Erik Lauritsen – Carl Oluf Lodahl – Jonna Hindhede

Suppleanter

Svend Erik Olesen – Per Hindhede