Babysalmesang i Borris kirke

/ / Nyhed

Sommerferien er i fuld gang, men når hverdagen melder sig igen er der er godt tilbud til alle nybagte forældre og deres baby:

Kom og vær med til babysalmesang i Borris kirke!

Babysalmesang er et gratis tilbud for alle babyer i alderen ca. 2-10 mdr. og deres mor/far.
Vi mødes i kirken kl. 10.00 og synger sammen ½ times tid.
Vi synger, sanser og lytter til musikken i det smukke kirkerum. Vi leger, beder Fadervor og lærer nye salmer og sange.
Bagefter får vi en forfriskning, mens der er god tid til hyggesnak.

Forventet opstart: Tirsdag d. 22/8 kl. 10.00 og derefter mødes vi 6 tirsdage frem til og med uge 39.

Babysalmesang er et både opløftende og livsbekræftende fællesskab at deltage i, og har du også fået lyst til at deltage, så skynd dig at tilmelde dig det næste hold.

Tilmelding sker til kirke- og kulturmedarbejder Christina Kristensen på tlf.: 30690016 eller mail kkfaster@outlook.dk, senest mandag d. 14/8.
Skriv gerne både dit eget og barnets navn ved tilmelding.

Velkommen til nærvær med din baby og samvær med andre fra nærområdet.
– Håber vi ses!