Historien om lokalområdet

Lad os i tankerne foretage en rejse igennem sognet for op imod 300 år siden: “Ved Faster sogns sydende træffer vi en forfalden gård. Det er Kjelstrup, en ødegård, hvis jorder er delvis tilgroet af lyng. Vejen fortsætter gennem Handerup hede. Herfra ser vi i vest 4 ejendomme i Handerup by, lang ude østerpå ligger i Lodahl 2 små ejendomme. Vejen går videre i heden og tæt sydøst om kirken på Handerup bakke efter Fasterkjær med Viborgvejen. Når vi her kommer forbi byen med 4 gårde, så er vi i den store Østerhede. Igennem den går vejen østen om Kloksmoses 5 halvgårde og forbi Ejstrups 3 ejendomme og så ud i den sorte hede efter Jegeris og Vorgod og videre ad Viborg til.

 

Vi vender tilbage til Handerup bakke med den kullede kirke og tager så med vejen ad Holstebro. Lidt forbi kirken kommer vi til Annekskirkegården tæt ved bækken. Der er ingen bro over bækken men et vadested. Vi kommer nu forbi Fastergård, der ligger ene, og fra gammel tid bærer sognenavnet, og nu går det gennem heden til Astrupgård, der også ligger enligt. Herfra skimtes et par kilometer ud i nordøst Fasterlunds eneste gård midt i en tilsyneladende uoverskuelig hede. Og så var der på den tid ikke flere menneskeboliger i sognet…”

 

Skønt Faster sogn er næsten 6.000 tdr. land stort eller i moderne mål 3.304 ha, så var der for 300 år siden kun disse 23 ejendomme, som var beboet af 26 familier. Langt størstedelen af sognet var hede og kær. I 1683 var 752 tdr. land under plov – resten lå hen i naturstand.

 

Noget af det ældste man kender af betydelige handlinger her fra sognet er et sandemanstoug om sogneskellet mod nord, hvor sognet er adskilt fra Herborg og Nørre Vium ved Vium bæk. I året 1540 satte herredets 8 sandemænd her ret skel imellem Astrup og Fasterlund på den ene side og Fiskbæk på den anden…

 

Kilde: Faster sogns historie v/Jan Aas Jansen