Generel information fra Gymnastikudvalget
Her på denne side kan du finde oplysninger om gymnastik i Faster sogn. Er der oplysninger, som mangler på siden, så kontakt en fra gymnastikudvalget.
Leje/brug af redskaberne i hallen
Der er blevet hængt nye billeder op ved redskaberne, så det igen er muligt at se, hvordan de skal stå.
Vi håber, at alle der bruger redskaberne vil hjælpe med at sætte dem pænt på plads efter brug.
Gymnastik i Astrup
Har du lyst til at bevæge dig, lege, lære nyt og være en del af et hyggeligt fællesskab? Så er gymnastik i Astrup måske noget for dig!
Vi har 3 børnehold og 2 voksenhold, og al gymnastik foregår i Aktivitetshuset i Astrup Birkevænget 31, 6900 Skjern. Der er plads til både leg, udvikling, fællesskab og masser af bevægelsesglæde – uanset om man er ny på gymnastikgulvet eller allerede har erfaring.
Praktisk information
Til gymnastik er det vigtigt at have tøj på, som er nemt at bevæge sig i – fx shorts, leggins og T-shirt. Vi træner i bare fødder eller gymnastiksko, så man står godt fast på gulvet.
For alle gælder:
- Håret skal være sat op.
- Der må ikke bæres smykker under træningen.
Opstart
Alle hold starter op tirsdag i uge 43, på nær frøkener og fruer.
De to første træninger er gratis, så du har mulighed for at komme og prøve, om gymnastik i Astrup er noget for dig.
Se vores forskellige hold nedenfor 👇
________________________________________________________________________________________________
Mor/Far/Barn
1–3 år · Tirsdag kl. 17.00–18.00
Her er der plads til både leg, bevægelse og masser af grin.
Vi leger, hopper, snurrer rundt, kravler på redskaber og udforsker gymnastikkens grundbevægelser. Træningen foregår på barnets præmisser, hvor forældrene deltager aktivt og er med til at skabe trygge og gode oplevelser med bevægelse.
Pris: 400 kr.
Spilopper
4–6 år · Tirsdag kl. 16.15–17.00
På Spilopper er gymnastik først og fremmest sjovt!
Vi arbejder med gymnastikkens grundbevægelser og de basale springteknikker såsom kolbøtter, vejrmøller, hop, balance og redskabsbaner.
Træningen foregår gennem leg og små udfordringer, så børnene får succesoplevelser, udvikler deres motorik og får lyst til at lære mere.
Pris: 450 kr.
Turbomix
1.–4. klasse Tirsdag kl. 17.45–18.45
På Turbomix skruer vi op for tempoet og bygger videre på gymnastikkens mange muligheder.
Vi arbejder med spring, rytme, håndredskaber og motoriske udfordringer. Gennem varieret træning udvikler børnene styrke, koordination, balance og kropskontrol – samtidig med at de oplever glæden ved at bevæge sig sammen med andre.
Pris: 450 kr.
Sved på panden
Voksenhold Tirsdag kl. 19:00-20:00
Sved på panden er for dig, der har lyst til at være aktiv, få pulsen op og samtidig være en del af et hyggeligt fællesskab.
Træningen varierer fra gang til gang, da vi har forskellige instruktører. Det betyder, at du kan forvente forskellige former for træning og masser af variation.
Der er plads til alle – både dig, der elsker at give den gas, og dig, der bare gerne vil have rørt kroppen. Selvfølgelig er der også plads til snak og grin efter træningen.
Pris: 450 kr.
________________________________________________________________________________
Frøkner og Fruer
Kvinder 18+ Torsdag kl. 20.00–21.30 (opstart 10 sept.)
Frøkner og Fruer er vores voksenhold for kvinder, der elsker at få sved på panden, smil på læben og masser af rytmisk gymnastik.
Vi arbejder med rytme, bevægelse og gymnastik i et hyggeligt fællesskab, hvor der både er plads til at udfordre sig selv og have det sjovt sammen.
I løbet af foråret vil der være mulighed for at deltage i flere opvisninger, hvor vi viser noget af det, vi har arbejdet med gennem sæsonen.

Pris: 500 kr. Der må forventes egenbetaling til opvisningstøj.
Har du spørgsmål?
Hvis du er i tvivl om, hvilket hold der passer til dig eller dit barn, eller har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte en fra gymnastikudvalget.
Vi glæder os til at se jer på gymnastikgulvet i Aktivitetshuset i Astrup!
