Familie og aktivitetsdag

/ / Nyhed

I anledning af Faster Andelskasses 100 års jubilæum inviterer Astrup Cykelklub, Vestjyllands Svæveflyveklub, Faster Forsamlingshus og Faster Andelskasse til familie & aktivitetsdag på Ejstrup Hede, Højbyvej 14, 6900 Skjern.
Lørdag den 24. august 2019

Fra kl. 10 arrangerer Astrup cykelklub speciel Jubilæums Xterra Duathlon:

    3,8 km løb på grusstier
    12 km. MTB på singletrack/grusstier
    Ca. 3 km Terræn Orienteringsløb med 5-6 poster
    Tag hele udfordringen alene eller meld dig til som 2 eller 3 personers hold.
    Arrangementet er for alle, lige fra de hurtige, til dem som bare vil have oplevelsen sammen med familien.
    Der vil være flotte præmier, som bliver udtrukket blandt dem der gennemfører. Her i blandt ture med svævefly.

Fra kl. 11.30:

    Der vil blive arrangeret gåture ud på heden i den smukke og for nogen overraskende natur på disse kanter.
    Aktiviteter for børnene.

Fra kl. 11.00–16.00:

    Faster Andelskasse inviterer til at se og nyde sognet fra oven i samarbejde fra Vestjyllands Svæveflyveklub.

      Der vil på dagen også blive mulighed for at prøve veteran svævefly.

Fra kl. 13.00:

    Faster Andelskasse er vært med helstegt pattegris med tilbehør. Der vil være mulighed for at købe øl og vand. Faster Forsamlingshus sørger for mad og servering.