Familiesvømning i Tarm starter på søndag d 28/10 kl 11.30-1230 – kom og vær med

/ / Nyhed

Familiesvømning 2018-2019

Igen i år kan vi tilbyde FBG’s familiesvømning, og sæsonen bliver igen på 16 gange i alt.

Vi starter søndag den 28. oktober stadig i Tarms svømmehal, hvor der er babybassin, varmtvandsbassin, svømmebassin, klatrevæg, 1-3 meters vipper, gode saunaer og en lang spændende lukket rutsjebane. Der er selvfølgelig en livredder tilstede.

Vi har svømmehallen alene fra kl. 11.30 til kl. 12.30, men vi må gerne benytte svømmehallen indtil kl. 16.30, hvor den er åben for offentligheden, bare man er i svømmehallen inden kl. 12.30.

Medlemskabet er personligt og kan ikke benyttes af andre. Prisen er:

1 person                                                                                 200 kr.
2 personer/par                                                                    400 kr.
Familie med 1 barn                                                             600 kr.
Familie med 2 eller flere hjemmeboende børn              800 kr.

Prisen er for 16 gange. (Hele sæsonen fra 28. okt. til 10. marts på nær søndage i ugerne 51, 52, 6 og 7)

Hvis man gerne vil have en gæst med, kan det også lade sig gøre for 30 kr. pr. barn og 40 kr. pr. voksen, der betales på mobilepay til Ann Sinkjær 22470907 gerne samme dag.

Hvis I har spørgsmål så ring eller skriv til Ann på tlf. 22470907 eller annjan@os.dk.

Alle er velkommen FBG