Faster/Hanning kan rykke op i serie 2 i eftermiddag

/ / Nyhed

Faster/Hanning serie 3 kan lørdag kl. 13.30 på hjemmebane rykke op i serie 2 i topkampen mod Kibæk.

Det kan blive svært at få plads på Faster Stadion i dag. De gældende Corona-restriktioner tillader kun 500 personer på stadion, så det er med at møde op i god tid.! Sportsdirektør Martin Andersen udtaler: “Der er allerede tæt på udsolgt til kampen. Vi har aldrig før oplevet så stor efterspørgsel på billetter, og vi kan mærke at hele regionen vil have denne oplevelse med. Vi satser stærkt på at kunne melde udsolgt kort før kampstart.” Det ville være første gang i klubbens historie, at stadion er udsolgt.

Faster/Hannings udtalelser til pressen har i år været meget forsigtige. “Vi skal undgå nedrykning” blev der blandt andet udtalt, da F/H efter 8 kampe førte puljen og havde et forspring på 4 point ned til forfølgerne fra Kibæk. Det skyldes naturligvis sidste efterårs katastrofale afslutning, hvor et forspring på 7 point blev snyltet op, og kostede oprykningen. Cheftræner Bolle udtaler sig dog mere optimistisk før denne kamp: “Hvis vi taber i eftermiddag, har vi stadig et forspring på mindst 10 point ned til rækkens nummer tre, så chancen for at vi skal ud og spille playoff kamp om oprykning ser ret sikker ud! Jeg er stolt af drengene, og de fortjener opbakning fra alle kanter i eftermiddag.! Vi går minimum efter anden pladsen i denne sæson!”

Truppen ser stærk ud til kampen. Truppens normale anfører Rasmus Hansen savnes stadig, men mange er trådt i karakter siden, og dermed er der fortsat stor kamp om pladserne til opgøret. Truppen ser ud som følger:
Rene Lomholt, Bonde, Bækgaard, Anders Madsen, Bedemanden, Heine, Rix, Hindhede, Nickolai Ø, Joakim, Ahle, Thomas Madsen, Eskild Tylvad, Kasper Moesgaard

Vi glæder os til et spændende topopgør på stadion… God kamp til alle.!