Faster/Hanning serie 2: Optakt til efteråret(s første kamp)

/ / Nyhed

I skrivende stund er det jo ikke ligefrem efterår man kan mærke i luften. Det er også sensommer lige nu, men ikke desto mindre skydes efterårssæsonen igang på fredag, hvor vi starter på udebane i Ulfborg kl. 19.00.

Og det glæder vi os til – for vi er klar til at spille om tre point igen nu efter tre træningskampe. Vi spillede de tre kampe i Hodsager, men jeg må jo nok erkende, at årets udgave af Hodsager Cup ikke vil blive husket for sejre og pokaloverrækkelse, men snarere for årets tackling, som gik viralt på de sociale medier… Hvis man ikke ved hvad jeg hentyder til, skal man blot læse videre og glemme alt om ovenstående.!
For de tre træningskampe blev brugt på at teste en ny 3-4-3 formation samt et par nye spillere, og det giver en ny mulighed og dimension til efterårets kampe.

Spillertruppen både svækket og styrket henover sommeren

Det er ikke godt, men vi har desværre sagt farvel til fire dygtige spillere henover sommeren. To af dem vidste vi før sommer, nemlig Frederik Holk og Philip Kjærgaard, men de to yderligere Lem spillere, Mads Bank og Anders Kirk har også valgt at stoppe. Det er vi meget ærgerlige over, for det er meget kvalitet der er forsvundet på kort tid.!
Heldigvis er både Asbjørn Overby og Kenneth Moesgaard kommet sig over skader, og det er vigtigt, hvis vi skal levere en god efterårssæson.! Asbjørn er en gammel kending i klubben, solid stærk central forsvar. Kenneth gør sig bedre på kanten, med fart, teknik og et godt venstre ben. Når vi kommer hen til september, starter der også en ny back. Allan Munch Andersen er navnet på en fyr der er flyttet fra Aalborg til Tarm, og det er en spændende spiller der starter i F/H. Derudover er der kommet en række unge spillere til klubben. De vil formentlig spille serie 5 her i starten og vende sig til seniorbold, og så må vi se hvornår nogen af dem bliver klar til serie 2 bold! En enkelt, nemlig Bjarke Sørensen har dog fundet vej til holdet allerede til første kamp. Det er en anden udgave en brormand Heine, for Bjarke har faktisk teknik, overblik og kan sparke med begge ben. De gør sig bedst på samme position, så det bliver spændende at se, hvem der starter inde på fredag 😉

Ulfborg er et stærkt serie 2 hold

Første kamp bliver en svær en af slagsen! Ulfborg blev nummer to i sidste sæson! Kun et formidabelt Holstebro hold endte over dem, så det er en rigtig svær udekamp der venter. Kan vi få et point med hjem, skal vi være meget glade, men det vil vi nu også gå efter. Ulfborg vandt nemlig kun 3 af deres 7 hjemmekampe i foråret, så det er ikke et hjemmebanefort vi skal besøge. Men det er et fysisk stærkt hold, som også har fart oppe foran.

Truppen til kampen

Vi stiller med en stærk trup med mange kendinge. Derudover en mulig debutant i Bjarke Sørensen, som det bliver spændende at følge i sine første senior og serie 2 minutter.

Lars HindboSimon Ringbo HansenSøren BækgaardAsbjørn Overby,Jeppe Fyrstenborg ChristensenHeine SørensenMorten AhleBjarke SørensenKristian Wulff JensenKristian Solsø HindhedeKasper MoesgaardMads Dissing KraghAnders MadsenRasmus Storgaard Hansen

Afbud: Thomas Madsen (ikke helt klar efter skade endnu), Kenneth Moesgaard (ferie)