Fasters Flamme 2021

/ / Nyhed

Efter en Corona-pause skal vi igen indstille kandidater til Fasters Flamme.

Fasters Flamme er en pris, der er stiftet af Faster Seniorklub, Aktiv Faster, Faster Boldklub og Gymnastikforening samt Faster Andelskasse. Prisen kan gives til en gruppe personer, foreninger, institutioner, virksomheder eller enkeltpersoner, der har ydet en særlig indsats til fremme for Faster Sogn. Dermed menes både, at man gør sognet til et bedre sted at bo, og at der skabes positiv omtale af sognet. Alle, der er med til at fremme Faster Sogn og er medvirkende til, at det bliver et endnu bedre sted at være, kan indstilles til prisen Faster Flamme.

 

Indstillingsfristen er søndag den 6. juni i postkassen Birkevænget 20 eller på ak.jansen73@gmail.com En repræsentant fra Faster Seniorklub, Aktiv Faster, FBG og Faster Andelskasse vil udpege årets prisvinder.

 

Overrækkelse af prisen vil finde sted i forlængelse af bildysten den 15. juni. Prisen består af et kontantbeløb på kr. 3.000 sponseret af Faster Andelskasse samt en gave med inskription fra de øvrige foreninger. Som tidligere vil der blive hængt en plakat op med årets prisvinder i Aktivitetshuset