Så sker der igen noget i Astrup – mød op kl. 16:30 ved Danmarks flotteste busskur og få en anderledes oplevelse. Tag børnene med, naboen – alle mand af huse, så vi kan bakke op om arrangementet – som igen er knyttet til venskabsbænken og Verdensmålsgavlen.
Wu Xing er betegnelsen for taoismens fem naturelementer: metal, vand, ild, træ, jord. Disse energier skaber verdenen, de flyder igennem mennesker, dyr, planter, årstider, musik, og alt derudover.
I et udvalgt naturområde ledes publikum på en rute, som på skift fører til en scene med hvert element, improviseret og inspireret af de umiddelbare omgivelser, og elementets essens.
