Bestil en fyrmester til Busskuret
De sidste dages flotte vejr har virkelig været et god varmekilde i Busskuret. Gennem vinteren har flere benyttet sig af muligheden for at tænde op i pejsen. Det signalere hygge, både i busskuret og for dem der triller forbi.
Har du planer om et møde, mini arrangement eller lignende og vil du gerne der er lidt lunt i Busskuret når I møder op, er der nu mulighed for at bestille en optænding i god tid. Fyrmestrene Johannes Henriksen 26853415 og Svend Åge Christensen 51208137 har tilbudt denne service. Tak til jer.
Forårs rengøring i bedene.
Lørdag d. 5. april kl. 9.30 er der kaffe og rundstykker i Busskuret. Derefter kan man få lov at svinge en hakke i bedene, kratte lidt i gruset, feje fliser og måske går man hjem med en aftale om at man har fået sig et lille job ved Busskuret. Flere har tilbudt sig som frivillig hjælp så vi håber vi kan få lidt organisation på emnet denne formiddag.
Puslespil.
Vi har tidligere nævnt at det vil være muligt at købe et puslespil med billedet af Gavlkunsten. Vi venter stadig, men skal nok orientere når det er muligt.
Mere gadegøjl i 2025. Sidste sommer havde vi besøg af nogle franske gade gøjler, som i den grad og kunne mestre det musikalske. Ingen viste hvad vi fik før de kom, men alle tog hjem med et kæmpe stort smil og en gade-gøjl-oplevelse rigere. Derfor er det også en glædelig nyhed at vi igen i år får besøg af en teatergruppe. Det er planlagt til d. 5. september mellem kl. 15.00 og 18.00. Mere info senere.
Minister besøg
Forleden var der fint besøg i Busskuret. Ældre Minister Mette Kierkegaard besøgte vores område og hun lagde ikke skjul på hendes respekt over områdets kvaliteter og aktivitetsniveau. Meget inspireret af de mange projekter i området, fremtidsværkstedernes vedholdende funktioner, organiseringen og det smukke Andelsmejeri med en meget veldrevet købmandsbutik.