Indstillingerne til Fasters Flamme 2024

/ / Nyhed

Her er indstillingerne til Fasters Flamme 2024 – vinderen bliver afsløret på søndag ca. kl 12:45 (pausen i Gaderundbold dysten)

Jeg indstiller: Jørgen Povlsen, Købmand
Begrundelse:
Jeg vil gerne indstille vores alle sammens købmand Jørgen Poulsgaard. Det er på høje tide. Jørgen driver en særdeles velrenommeret købmandsbutik, men ikke nok med det, så har han en fantastisk evne til at være en del af mange begivenheder i området. Hans ide katalog er stort, og han er aldrig bange for at sætte nye ideer i søen. Han har altid smilet på samt en frisk kommentar til kunderne. Via hans tiltag og påfund får han skabt yderligere fokus på en fin butik og et aktivt lokalområde. Han er en yderst effektiv ambassadør for området. Jørgen er en flamme som vi så forfærdeligt nødigt vil undvære i vores butik og i vores lokalområde.

Jeg indstiller: Kelly Lassen
Begrundelse: Med højt humør og smil sætter Kelly sit positive præg på de ting hun sætter højt samt det miljø hun er i.
Kelly har i mange år været et kæmpe aktiv i Støtteforeningen for Børnesporet og er det stadig. Hun gør et stort arbejde i bestyrelsen, hvor hun samler trådene og styrker samarbejdet mellem støtteforeningen og skole, børnehave og vuggestue.
Kelly var også med til opstart af damefrokost og er stadig med i udvalget. Damefrokosten fylder hvert år mødelokalet op med damer, hvor det er muligt i både festlig og afslappet stemning at nyde en vel tilrettelagt aften, hvor hygge og socialt samvær er dagsordenen.
Kelly er rigtig god til at støtte op om sognet, at involvere sig i en hel række aktiviteter og initiativer, der kan styrke fællesskabet.

Jeg indstiller: Poul Holm (sognearkiv)
Begrundelse: Poul har taget sognet til sig og har gennem mange år arbejdet med at dokumentere sognets udvikling gennem masser af billeder og tekst, med identifikation af personer og bygninger – spændende udstillinger synligt på Byens torv – så Poul har fortjent at blive Fasters Flamme

Jeg indstiller: Mads Dissing Krag og Thomas Madsen / Gruppen bag Minilandsstævnet
Begrundelse: “Ambassadørerne” af Minilandsstævne fortjener da et skulderklap.
Alt det arbejde de og hele gruppen lægger i at samle 3 sogne til en weekend med sport, konkurrencer og ikke mindst hygge og samvær. Der er mange udfordringer som mødes og så løses. Der er kun en ting at sige – Respekt!

Jeg indstiller: Kristian Ahle
Begrundelse: Gennem sine mange år som lokalpolitiker, har Kristian varetaget sognets interesser og nu hvor han er flyttet inden for bygrænsen, ses han aktivt tage del i mange fællesskaber, – han er formand for FBG, men man ser ham i mange sammenhænge gøre en indsats og meget kan lade sig gøre, når Kristian sætter sig noget for, femvejens fine rundkørsel som eksempel, hvor mange fra sognet via anparter er med til at sørge for “forskønnelse” – her var Kristian også aktiv!

Jeg indstiller: Astrup Cykelklub – bestyrelsen
Begrundelse: Astrup cykelklubs bestyrelse gør et fantastisk godt arbejde for at få alle ud og cykle. Både dem på elcykler, gamle turistcykler, mountainbikes og avancerede racercykler er der plads til i cykelklubben. Bestyrelsen har i år igen sørget for, at der er nyt, flot cykeltøj til en fornuftig pris til medlemmerne, og det sociale bliver også plejet i klubben, hvor man både til opstart, til sommerferie og til afslutning arrangerer fælles ture og hygge med mad, kaffe og kage efterfølgende. Med deres indsats har de skabt en super klub, med rigtig mange deltagere