Kirkegårdsvandring 2025

/ / Nyhed

Faster kirke og Faster sognearkiv arrangerer , mandag den 12.maj kl. 1900 – 2030 kirkegårdsvandring på Faster kirkegård. Her vil lokale fortælle om slægter eller personer, der ligger på Faster kirkegård. En aften hvor vi lader minderne fortælle.
Indlæg: Ejvind Sig Jensen, Horsens, vil fortælle om sine forældre Frida og Karl Sig Jensen og deres aktive liv i sognet.
Dagny Østergaard, Tarm, fortæller om centralpigerne i Faster, Anna og Kirstine Villumsen, om en hård start på livet og deres arbejde med telefoncentralen. Kjeld Olesen, Ejstrup fortæller om forældrene Inger og Nikolaj Olesen og livet på en mindre ejendom med mælkekørsel og småjob. Birger Randeris, Skjern, fortæller om sin bedstefar Anton Randeris´ liv på Meldgaard og hans mange år i sognerådet og sognerådsformand i Faster sogn. Leif Randeris, Astrup, fortæller om gården Østergaard på bakken ved Femvejen.

Efter indlæggene mødes vi til en kop kaffe inden- eller udendørs.
Vi håber, rigtig mange har lyst til at deltage. der vil være mulighed for, at enkelte kan sidde ned under indlæggene.