Forskønnelsesprisen 2016 gik til Bente og Carl O. Lodahl, Astrupvej 17.

 

Tillykke med prisen.

 

 

Årets kandidater til forskønnelsesprisen

Forskønnelsesprisen 2016

 

Sponsorer:

FASTER – Dit selvstændige pengeinstitut

&

Murerfirmaet Jens Kjærgaard

 

Årets indstillinger er:

 

1. Nadja Budde og Per Kaasgaard, Borrisvej

Nadja og Per har været igennem en større oprydning , og til syne er kommet et fint stuehus med en dejlig terrasse, som falder godt ind med de øvrige bygninger.

Haven er blevet “trimmet”, de store træer kommer fint til syne og haven ser ud til at tage form og er en fornøjelse at cykle forbi på den nye cykelsti.

 

2. Kristian Villumsen – Mejeriboligen ved Faster Andelsmejeri

Kristian er ny lejer i mejeriboligen og har allerede sat et positivt aftryk. Flere fine krukker med blomster foran boligen, altid nyslået græs er et tydeligt signal om, at der passes godt på den flotte bygning.

 

3. Carl og Bente Lodahl, Astrupvej 17

Carl og Bente har forvandlet deres gård fra en nedlagt driftsgård til en fin og funktionel bolig, med gode brugbare bygninger bevaret. De udtjente bygninger er revet ned, og resten er sat fint i stand, der er ryddet op rundt om gården, en gylletank er fjernet og der er blevet plantet nyt.

Dejligt at se, at der ryddes op, frem for at bygninger får lov til at forfalde. Det giver et godt indtryk af området og er med til at gøre sognet attraktivt.

 

4. Dorte og Kim,  Hostedhøjvej 4

Ejendommen Hostedhøjvej 4 har været en helt traditionel landejendom, men efter salg til Dorte og Kim har der været arbejdet med ejendommen, og man har haft held til at give ejendommen et helt nyt look, men samtidig kan man stadig se det oprindelige. Omkring ejendommen er der anlagt hestefold, så det hele tager sig hyggeligt og smukt ud.

 

5. Susanne Engberg Broch, Møllevej 2

Susanne har renoveret forhaven rigtig fint og har med sin nye flagstang givet byen en flot “indgang”.

Der er ryddet op i træer og buske, så huset og haven præsenterer sig rigtig godt.

 

6. Karen og Erling Nygaard, Pilevænget 72

Karen og Erling har på blot 5 år fået etableret en storslået have ved deres nybyggede hus. Der investeres mange timer i haven og den præsenterer sig altid flot. Karen og Erling har også holdt “Åben have” med mange besøgende.

 

7. Hanne og Carsten Schmidt, Fasterlundvej 1

Hanne og Carsten har løbende arbejdet med havens udseende og har fået etableret et rigtig flot anlæg, som ikke blot er fint men også har et praktisk formål.

8. Lene og Lasse, Videbækvej 12

Lene og Lasse har gennem de senere år renoveret ejendomen på Videbækvej 12, så den nu fremstår rigtig flot og præsentabel. For sognet har det stor værdi, når der ofres energi på at forskønne området og her er der lagt mange timer i både hus og have. Dejligt at cykle forbi!

 

9. Lone og Torben Larsen

Lone og Torben har en flot vedligeholdt bolig i Ejstrup. Hallen, som tidligere blev anvendt til traktortrækkeren er nu ændret til festsal, gymnastiksal, hal til boldspil mm. Det ser super flot ud, med store vinduer, som er pyntet med kæmpe planter. Desuden er der sat et smukt stakit op, som indrammer hele ejendommen. Græs, have og gårdsplads er altid velplejet.