Optakt til serie 2 kamp tirsdag aften

/ / Nyhed

Serie 2 tager tirsdag aften imod Alhedens IF kl. 19.00 på Faster Stadion
Det er et selvtillidsfuldt F/H hold, der tager imod Alhedens på tirsdag. Forårssæsonen startede mod netop Alhedens, og den gang blev det til en overraskende 0-4 sejr til F/H. Målstimen, som F/H startede der, har siden fortsat, og nu har vi scoret i alle seks serie 2 kampe, og samlet leveret 17 mål.
Stærk hjemmebane
På Faster Stadion har F/H ikke tabt de seneste 8 kampe, hvor målscoren tæller 20-4. Derfor venter der også Alhedens en meget svær kamp, men de er kommet i gang, og har hentet 5 point i de seneste 3 kampe.
Trupnyt
Vi stiller med de samme 14, som fik tre flotte point i Herning i torsdags. Philip Kjærgaard er stadig i Barcelona, Asbjørn Overby er ude med en knæskade og Anders Madsen er stille og roligt på vej tilbage fra den fodskade, som mange af jer så han fik i sidste hjemmekamp. Heldigvis har vi efterhånden en ret bred trup, så et par afbud kan vi godt klare, uden at niveauet falder.

Truppen:

Lars Hindbo, Simon Hansen, Søren Bækgaard, Frederik Holk, Anders Kirk, Jeppe Fyrstenborg, Heine Sørensen, Morten Ahle, Kristian Wulff, Thomas Madsen, Kasper Moesgaard, Kristian Hindhede, Mads Bank Olesen og anfører Rasmus Hansen.

 

Vi ser frem til kampen og vil i den grad kæmpe for tre point, og dermed holde fast i første pladsen, som Ølstrup lige har lånt et par dage…

På vegne af trænerteamet, Morten Ahle