Snart er det sidste skoledag, og fra Børnesporet skal der lyde en stor TAK for samarbejdet til alle jer.
Det er guld værd for os at mærke jeres opbakning. Vi bliver altid taget i mod med åbne arme, når vi henvender os til jer i vores dejlige, lille sogn.
Skoleåret 22/ 23 har været et godt år. Det var året, hvor vi blev certificeret som UDESKOLE – og det er vi rigtig glade for. Tak til alle jer, der kiggede forbi i den anledning.
Børnene lærer meget, når de får lov at komme ud i “virkelighedens verden”.
Første skoledag efter sommerferien er mandag d. 14. august. Vi er glade for at kunne fortælle, at vi kommer op på 74 elever til næste skoleår.
Tak for jeres tillid – og rigtig god sommer til alle.