Sved på panden 2022/23

/ / Nyhed

I år har vi været 27 betalende til holdet og med et fremmøde på 20 til hver træning, må vi sige, at det er super flot.
Vores træningsaftener har mest bestået af cirkeltræning, som er krydret med andre påfund – der har været ”tysker træning”, lege/konkurrencer, balance træning og en aften med danse fitness. Men vigtigst af alt, vi har fået sved på panden, smil på læben, blevet udfordret og har fundet nye muskelgrupper som man ikke lige viste eksisterede.
Nu har vi holdt afslutning for den indendørs træning, men planen er, at der her i foråret kommer et par ”pop-up” med udendørs træning. Tid og sted for dette vil blive annonceret her på hjemmesiden og på Faster Fitness.