Tak for sidst / Info fra Fremtidsværkstedet…

/ / Nyhed

Hvor havde vi bare en super god dag i lørdags til Fremtidsværksted. (Lørdag d. 7/1-2023)

TAK til alle der deltog, og tak til alle som hjalp før, under og efter mødet, og tak til alle vores sponsorer, som gjorde at alle kunne få en fin pose med hjem.

Flot fremmøde, vi tror vi var godt 70 personer da, og en super god aktivitet i grupperne, gjorde at vi igen står med nogle spændende opgaver at arbejde videre med, og de forskellige grupper er allerede igang.

Dorthe Frydendahl & Inger Bæk kom med gode indlæg, og spark i “måsen” til os, for vi er for dårlige til at fortælle og dele alt det vi er gode til.

Grupperne arbejdede hårdt hele dagen, og efter 2 udvælgelses runder (ide-generering), endte vi op med flg. emner, som nogle grupper skal arbejde videre med:
– Medie-center
– Begivenhed
– Energi
– Byudvikling
– Natur/Outdoor
– Velkommen/tilflytter
…. og fælles for dem alle: FÆLLESKAB

Man kan se alle ideerne fra grupperne på siden for Fremtidsværksted 2023:

OG skulle du have lyst til at deltage i een af grupperne, eller har gode ideer til dem, så ræk endelig ud til enten een fra gruppen, eller kontakt Aktiv Faster (aktivfaster@outlook.dk) – så skaber vi kontakten.

TUSINDE TAK til alle iigen – og god arbejdslyst.

Mvh. Aktiv Faster’s bestyrelse.