Topkamp når F/H tager imod nr. 2 lørdag kl. 15.00

/ / Nyhed

Herning KFUM indtager pt. andenpladsen i puljen og gæster Faster Stadion på lørdag. Men – F/H gutterne skal holde fest efter kampen, og det kan nærmest blive en oprykningsfest, hvis tre point hives hjem mod Herning KFUM.! Coach Bolle er i luksusproblemer – men på lørdag mangles et par vigtige brikker i F/H puslespillet…

Kigger man på tabellen ser det meget godt ud for Faster/Hanning. Nærmeste forfølger er Herning KFUM, som har tre point op. Klitten slog Give 2-1 i tirsdags, og derfor kan F/H med en sejr på lørdag have 6 point ned til de tre nærmeste forfølgere efter første halvdel af efterårsturneringen. Derfor giver F/H News også kun odds 1.01 på at F/H rykker op – hvis sejren bliver en realitet på lørdag.

Coach Bolle har i den grad haft luksusproblemer indtil videre i sæsonen. Over 30 mand viser sig de fleste gange til træning – og der er i den grad kamp om at være blandt de 14 udvalgte til serie 3’s holdkort. På lørdag er der dog afbud fra to af Bolles favoritter, Niels Tylvad og Christian Rix, de to på holdet, der rager lidt over de 1,80 meter.. så hvem skal score på hovedet på lørdag?? Rix har scoret i de seneste to kampe, men på lørdag er det altså igen Søren Bækgaard, der er holdets stærkeste i hovedspillet. F/H News giver odds 20 på et hovedstødsmål fra Faster/Hanning i lørdagens kamp.

Spændende bliver det også om Wulff finder vej til startopstillingen. Allan “Bedemanden” Munch er tilbage på holdkortet, men Wulff leverede et mål og en assist mod Kibæk og Eskild scorede også, så her står Bolle igen med luksusproblemer. Kenny er også med på holdkortet igen, så der er i den grad kamp om kant-pladserne.!

Truppen til kampen mod Herning KFUM, der fløjtes igang kl. 15.00 på Faster Stadion:

Lars, Bonde, Søren, Simon, Anders, Heine, Ahle, Hindhede, Kenny, Wulff, Allan, Thomas, Rasmus