Velkomstgruppen – et af initiativerne fra Aktiv Faster

/ / Nyhed

Velkomstgruppen afholdt torsdag i denne uge møde – og fik snakket om forskellige initiativer omkring velkomst af nye lejere/ejere i lokalområdet.

Vi arbejder på at udarbejde en folder, som gerne skulle give et indblik i de mange muligheder, der er for fællesskaber i området – hvad enten man er ung, børnefamilie, midt-i-mellem eller senior.

Vi arbejder også på at forny “Kære tilflyttere” (klik) siden her på hjemmesiden.

Medlemmerne i gruppen er Annette Hindhede, Kristian Ahle, Alphonse Kabeya, Pernille Mikkelsen, Lærke Toft og Christa H. Vestergaard – og kontakt os gerne, hvis I har input eller spørgsmål.

Og kontakt os i særdeleshed meget gerne, hvis I har kendskab til tilflyttere til området, som vi skal tage imod – vi vil så gerne at de føler sig velkomne.

Vi er opmærksomme på, at området har været forsømt i en periode – men vi vil forsøge at samle op og være lidt mere på forkant fremadrettet.

På gruppens vegne,
Christa