Vinder af Årets Landsby 2022
/ / Nyhed

Ved Regionsrådsmødet i Viborg i dag var første punkt på dagsordenen at behandle de 4 indstillinger, der var tilbage i finalen om Regions Midtjyllands landsbypris.

Det gode resultat blev, at Faster sogn blev udvalgt som vinder og med den pris følger også 150.000  kr.

Der var lykønskninger fra regionen og vi fra Aktiv Faster var både meget stolte og glade for den anerkendelse som vi har fået, og den ros sender vi straks videre til de mange, som i årenes løb har været med til at gøre en forskel i vores sogn.

Det er en pris vi kan bruge til at brande os selv med og som bekræfter, at det lange store træk godt kan betale sig.  

Prisen kan være med til at gøre en forskel fremover og dermed give vores område et løft.

I forbindelse med at vi kom i finalen, er der lavet en lille præsentationsfilm fra vores område, som kan ses herunder.

Aktiv Faster vil senere på året måske ad flere gange fejre den store finalesejr.