Danmarks flotteste busskur
Med etableringen af Danmarks Flotteste busskur vil der blive skabt et socialt inkluderende og mangfoldig mødested med høj arkitektonisk kvalitet, hvor ældre, yngre og alle midt imellem kan mødes og nye fællesskaber vil opstå.
Idéen var at lave ’Danmarks Flotteste Busskur’.
Projektet gik ud på at omdefinere og forvandle byens traditionelle og uinspirerende busstoppestedet til Danmarks Flotteste Busskur, et indbydende mødested for alle. Et sted der er åbent og imødekommende, og hvor man finder socialt fællesskab og samvær, såvel for buspassagerer som for andre.
Danmarks Flotteste Busskur er i særlig grad tænkt som et mødested for sognets ældre borgere, der gerne vil have selskab i hverdagen og følge med i, hvad der sker i lokalområdet.
Busstoppestedet kan således både danne ramme om det tilfældige møde på tværs af alder og interesser, men kan også anvendes til planlagte arrangementer og aktiviteter.
Visionen er at Danmarks Flotteste Busskur skal blive et sted, der gør det til en god oplevelse at vente på bussen, og hvor man også søger hen på andre tidspunkter, for at opholde sig og for at være sammen med andre. Et livligt sted, der styrker fællesskabet ved at indbyde til ophold, men som også er med til at inspirere og facilitere andre former for fritidsliv. Et sted, hvorfra man kan tage bussen, men hvor man helst kommer før tid, så man kan nå en kop kaffe ved pejsen, en sludder med sin nabo, eller at pumpe ekstra luft i cykeldækkene.