Galleri – Aktiv Faster
Grundlovsfejring og Aktivitetshusets 10 års dag 2014
Torsdag aften d. 5/6 2014 blev Grundloven fejret i Aktivitetshuset i Astrup og ved samme lejlighed blev Aktivitetshusets 10 års fødselsdag fejret. Efter middagen og lidt sange fra Højskolesangbogen var der traditionen tro “Grundlovstale”. Årets taler var Poul Nielsen fra Hanning og at det netop blev ham var blandt andet også fordi han for 10 år siden var Skjern Kommunes repræsentant i byggeudvalget for Aktivitetshuset.
Poul Nielsen startede sin tale med at gå godt 150 år tilbage – til Grundlovens tilbliven – og så på Faster Sogn dengang og beskrev udviklingen fra dengang og til i dag, hvor Faster Sogn stadig er et levende sogn, med et godt sammenhold, mange aktiviteter og et sogn, man godt kan være stolte af. Krydret med lidt anekdoter og sjove bemærkninger – en rigtig fin Grundlovstale og fødselsdagsfejring. Bandet “Da mor var dreng” fra Videbæk spillede under middagen og underholdt efter talen med lidt “Evergreens” – noget for enhver smag. En rigtig hyggelig aften.
Cykelstien indvies, sept. 2013
6. klasse solgte morgenkaffe og rundstykker – Der blev budt velkommen af Svend Erik Olesen, der var officielle taler v. Jørgen Madsen (for Aktiv Faster), Merete Bilberg (for skole/børnehave), Ole Kamp (for kommunen), Hennng Ostersen (for lodsejerne). Så blev det røde bånd klippet af Sylvia og Henning Ostersen, så børn og voksne kunne komme afsted på løb. Efter cykelturen stod spejderne klar med pølser, øl og sodavand, så maverne igen kunne blive fyldt op inden hjemturen. Mere end 100 børn og voksne deltog i fejringen og vejret var ganske flot, så det blev en rigtig god dag.