»Når verden forandrer sig« v/ sognepræst Mogens Thams, Rindum. Han voksede op i Sønderjylland i 60´erne og 70´erne. Slesvig var delt, den dansk-tyske grænse lå fast. Sønderjyder var en del af Danmark. Dog var fortiden ikke fjern. Mogens Thams morfar var med i Første Verdenskrig på tysk side. Tre af hans brødre døde ved fronten i Frankrig. Efter krigen blev Nordslesvig dansk. En svær tid kom i 30´erne og siden Anden Verdenskrig. Hvilken betydning havde disse dramatiske begivenheder på en dansksindet familie som hans? Det vil han fortælle om, med udgangspunkt i sin morfars historie.
Aktivitetshuset onsdag den 19. februar kl 14.00 til 16.00.