Delecykler – det er nemt at booke via link herunder
Region Midtjylland tester om elcykler og ladcykler til deling kan være et alternativ til bilen i llandsbyer og landdistrikter.
Vi har i Faster Sogn fået 2 cykler til rådighed fra september 2024 og et år frem.
Cyklerne står ved busskuret på parkeringspladsen (Stensbovej).
Cyklerne bookes ved at tilgå dette link
Vi vil gerne opfordre alle til at prøve cyklerne, – pas godt på jer selv på turen og medbring gerne hjelme til alle deltagere.
Der er 2 cykler – en ladcykel, hvor 2 børn kan sidde og en alm. turistcykel – prøv dem, og tag en tur med børnene til Ejstrupsøerne, til Faster Plantage, til søen i Rækker Mølle – eller hvor du lige kunne tænke dig at se dig omkring ! – Man kan også transportere fruen til fest i sognet (har vi hørt) 🙂