Årets prismodtager er en person, som gør noget for flere foreninger og til gavn og glæde for hele sognet. Denne person har nok at se til med sit arbejde, men får alligevel også tid til at være med mange andre steder. Det er i særdeleshed en person, der lyser op – giver varme – giver energi – brænder for noget – én man holder af.
Prismodtageren 2005 er SØREN BUBEL.
Indstillingerne lyder:
Vi vil gerne indstille Søren Bubel som Faster’s Flamme.
Vi synes, han i mange år har gjort et stort stykke arbejde som instruktør for dilettant. Det har krævet mange forberedelser og brug af fritid. Han har let ved at omgås mennesker i alle aldre og fået rystet både unge og ældre, og nye som gamle borger i sognet sammen. De har haft rigtige mange hyggelige og sjove øveaftener, men alligevel fået opført et godt skuespil til glæde for mange borgere i sognet.
Søren Bubel har også lagt et stykke arbejde i Badminton. Det har været noget af en udfordring efter at Aktivitetshuset kom op at stå. Faster Badmintonklub har i dag et stort fremmøde, både af unge og ældre spiller. Det er dejlig, der også er kommet vinteraktiviteter for børn, der ikke er interesserede i gymnastik.
Søren er selv aktiv inden for oldboys i fodbold. Flere gange har det været på tale at stoppe, men samværet med de andre spiller er svær at slippe. Det er altid rart at få rørt sig, men 3. halvleg er utrolig vigtig for det sociale samvær, hvor sognets begivenheder bliver drøftet
***
Vi vil gerne indstille Søren Bubel som modtager af årets pris pga. hans store indsats, som instruktør gennem flere år ved årets dilettant. Derudover har Søren været aktiv i mange andre foreninger bl.a. Sogneforeningen, Badmintonklubben og Aktiv Faster. Skal der stables noget nyt op er Søren altid rar at have med, han engagerer sig altid fuldt ud og er meget opfindsom.
Årets kandidater
Johs. Aagaard
Har sikret vores skole og uden Aagaard havde vi ikke haft Aktivitetshuset.
Søren Bubel
Mange år instruktør for dilettanten. Et stort stykke arbejde i badminton. Kasserer i Aktiv Faster.
Martin Andersen
Gør en stor indsats for sognets sportsmuligheder. Kampfordeler, holdleder, spiller oldboys, formand for sponsorudvalget, kontaktperson i FS Midtvest samarbejdet, dametræner, sognefestudvalget, klubdragter.
Merete P. Bilberg
Iderig, aktiv, positiv, fyldt med begejstring og en stadig tro på, at ting kan lykkes.
Majbritt Vestergaard
God at arbejde sammen med, god til at planlægge, dygtig sekretær for Aktiv Faster og gør et stort stykke arbejde i forplejningsudvalget.
Kridtbanden
Gør en ihærdig og værdifuld indsats. Opkridtningen af banerne er altid i orden. De ”løfter i flok” og ”alder ingen hindring”.
Ejvind Kristensen
Mange berøringsflader, vedholdende og seriøst arbejdende. Tidligere medlem af Menighedsrådet, og tidligere formand for Foderstoffen. Èn af de mange igangsætter vedr. ældreidræt. Stor og ihærdig indsats ifm. Aktivitetshuset.
Æ-Binde Laug’s bestyrelse ved Niels Bakmann
Stort arbejde til glæde og gavn for beboerne på De gamles hjem.
KFUM Spejderne i Astrup
Trods nedgang i medlemmer, holder hovedet og humøret højt og gør det til en kæmpe oplevelse for dem, der er med.
Bente Thesbjerg
Hun er den stille og anonyme, der bare er der, år det gælder praktiske ting/opgaver i FBG, skoleregi eller blandt venner og naboer. Hun gør et kæmpe arbejde med SportsNyt.
Årets komite
Trudy Hessels fra Sogneforeningen
Ejvind Kristensen fra Seniorklubben
Merete P. Bilberg fra FBG
Poul Junge fra Faster Andelskasse