Nyt om cykelsti videre mod Videbæk
/ / Nyhed

Asfalteret cykelsti fra Hostedhøj til Sønderup, Videbæk

I foråret 2023 besluttede Ringkøbing-Skjern Kommunes Teknik- og Miljøudvalg at søge Den Nationale Cykelstipulje om midler til at få etableret en asfalteret cykelsti fra Hostedhøj til Sønderupvej, Videbæk. I den forbindelse nedsatte sognet en lille arbejdsgruppe bestående af Mie Kirkeby, Svend Erik Olesen, Jens Peder Bentsen samt undertegnede for at lave materiale, som underbyggede kommunens ansøgning om at få cykelstien. Målet med sognets tillæg til kommunes ansøgning var at belyse de mange store virksomheder i området og den markante trafik, som der er på strækningen fra Astrup til Videbæk. Desværre så Den Nationale Cykelstipulje bort fra kommunens ansøgning tilbage i sommeren 2023

Dejligt var det derfor også, at Teknik- og Miljøudvalget her i foråret igen valgte at pege på strækningen til Cykelstipuljen trods for mange andre ønsker om en cykelsti. Samtidig er kriterierne for et tilskud til en cykelsti ændret lidt fra Statens side, således ”vores” cykelsti passer endnu bedre til de krav og kriterier, som der stilles for at bevilge midler til stien. Ringkøbing-Skjern Kommune har også en vision om at få cykelstier mellem hovedbyerne, hvor netop den ansøgte strækning vil lukke et ”hul” mellem Skjern og Videbæk. Endvidere ventes det – med etablering af 2+1 vejen mellem Ringkøbing og Herning i 2028 – at trafikken på Videbækvej vil stige.

En cykelsti fra Hostedhøj til Sønderupvej ventes at koste ca. 8,7 mio. DKK, hvor Staten yder 40% af udgiften ved et tilsagn,- ca. 5,2 mio. DKK. Såfremt Den Nationale Cykelstipulje ikke vælger at tilgodese stien, er det meget tvivlsomt om cykelstien etableres.

Ansøgningen blev indsendt umiddelbart efter Påsken og vil man evt. gerne læse mere om cykelstien, kriterierne fra Den Nationale Cykelstipulje, trafikmålinger, sognets motivation for stien, kommunens beslutning om at søge midlerne, kan der læses mere i vedhæftede filer samt i nedenstående links.

Evt. spørgsmål til stien må gerne rettes til Jens Jacob Østergaard,- 2491 3089

Se her – Projektbeskrivelse

Se her – Cykelsti ansøgning

Se her – Trafikmålinger

Administration af cykelpuljer (link)

Teknik og miljøudvalget (link)