Tirsdag den 17.september var der valg til menighedsrådet i Faster sogn. Der var mødt en del op, men ikke nok til at sætte det nye menighedsråd!
Rådet skal består af 5 medlemmer + suppleanter.
Det betyder at der skal være nyvalg den 8.okt. kl.19 i kirkehuset.
Formand Henning Bøndergaard redegjorde for arbejdet i de forløbne 4 år. Efterfølgende redegjorde han for valg af menighedsråd og rådets arbejdsopgaver.
Jeg har selv haft fornøjelsen af at være med i 12 år fra 2008-2020. Det var et spændende og givtig arbejdsfællesskab vi havde omkring vores kirke i Faster. Derfor gør det ondt i mig, at se, der ikke er mere villighed og opbakning til at tage en periode i menighedsrådet.
Vi vil alle gerne at kirken er der, at den tager sig pæn ud og forskellig arrangementer bliver afholdt.
For at det kan ske skal der være nogle som påtager sig opgaven.
Muligheden for at blive valgt for 2 år ad gangen blev også drøftet, men det er først en mulighed fra næste periode, da der skulle være søgt om det inden den 1.april 2024.
Det har alvorlig konsekvenser, hvis vi ikke finder det sidste medlem og gerne 2 suppleanter. Læser man i vejledning for valg står der:
Fører nyvalg ikke til valg af medlemmer, mister menigheden sin ret ved præsteindstilling og biskoppen bestemmer, hvilket anden menighedsråd der skal varetage menighedsrådets funktioner i valgperioden.
De valgte medlemmer, fra Faster, træder så ind i det menighedsråd som biskoppen beslutter vi skal under.
LAD OS IKKE KOMME DERTIL.
Jeg siger ikke, at sammenlægning er udelukket, men det skal gerne være de to menighedsråds egen beslutning og ikke biskoppens.
Biskoppen kan også beslutte at de valgte medlemmer skal danne det nye menighedsråd sammen med præsten (selvskrevet medlem).
Elsebeth Jansen og Kjeld Solsø modtog genvalg og Hanne Christensen blev nyvalgt. Yderligt har en efterfølgende sagt ja til at stille op.
Vi er et sogn fyldt af frivillighed og mange fantastiske projekter er fulgt til ende, sidst det flotte busskur. Lad os også stå sammen om vores kirke og fylde menighedsrådet ud.
Kom den 8.okt. og være med til at fylde menighedsrådet helt ud.
Margit T. Kristensen